Rødt og skinnede mod min hud
Livssymbol, blodlegemers bud
Størkner når koagulering sejrer
Blodet jeg bløder, er det jeg ejer
En varm slange smyger nedad
Fra dette punkt kniven før sad
Kroppen har sine frontkæmper
Klar, som den trofaste væbner
Lapper mine åbne smertens sår
Til de tynde streger på mine lår
Blodsudgydelsen er ovre for nu
Til livet igen river mit hjerte itu
Blod forlod kroppen, nyt dannes
Mit blod og livs rædsel blandes
En dybere smerte har slået rod
Men på det, kan intet råde bod