Lilla, gule og hvide prikker
i klynger og spredt formation
parkens farvede tæppe
sendt fra himlens rige
Krokus åbner sig
i solens kærtegn
jeg undres
blomsternes præcise skønhed
Kraften
usynlig og magtfuld
skaber verden påny
lyset eksploderer i mørket
Min krop, mit sind
er lette som fjer
rædslerne i Ukraine
forsvinder i den korte tid
Europa er i krig
levende bliver til døde
glæde til sorg
mens missiler smadrer liv
Træers krogede grene mod himlen
i deres egen skønhed
og jeg vender langsomt tilbage
håbet lyser og åbner hjertet