De er støbt
af sultne vinde
Forladte af liv
flyder skarpe krystaller
af deres frosne blod
som en bristet glorie
hastigt om deres ansigter
En kamuflage af sårbarhed der
som hvirvlende pigtråd
flår sig gennem verden
Vi andre
som livet
stadig river i øjnene
må give dem
vores tårer