Mennesket skabt i billedet af gud ?
eller gud skabt i billedet af mennesket ?
Det er spørgsmålet ...

Dette er ikke et angreb på gud, ejheller en benægtelse af gud
det er en undersøgelse af om gud er til...

Siden tiders morgen har mennesket tilbedt det overnaturlige
først som medicinmænd, overtro og andet, senere i forskellige religioner
i det menneskelige behov for mening og orden i livet, historisk anskuet.
Deri beskrives gud som omnipotent, alvidende, barmhjertig, kærlighed
men således er mennesket ikke, der er elendighed, sult, udnyttelse m.m
så gud må være en ekstraordinær entitet, siden denne lader mennesket
leve således.
Det forekommer mig derfor sandsynligt at mennesket har tænkt tanken
om gud, for egen betydnings skyld og ser det gode i sig selv som en del af
disse tanker, hvorefter mennesket har tilbedt tanken om gud
og der i tilbedt sig selv og kaldt det gud.
Af mulige grunde som betydningsfuld samhørighed, tryghed, frygt.
hvor i det kan iagttages at mennesker i dette kan fralægge sig selv
ansvaret for egen moral og handlinger i at efterleve af guds ord.
I dette er der også beskrivelser af hvad gud er , men logisk, filosofisk
anskuet, finder jeg dette som en selvmodsigelse, for hvorledes kan
mennesket med sine begrænsede evner overhovedet beskrive en entitet
som en mulig skaber af universet og alt deri, da mennesket ikke kan forklare
universet eller skabe et sådant selv ?
Er gud til ?
Det kan jeg ikke sige noget om da dette spørgsmål er uden for min
menneskelige fatte og forståelses kapacitet, det jeg har tanker om her er...
Mennesket i min egenskab af selv at være...et menneske !

Må vi finde oplysning og kærlighed på vor vej i livet...