Der er bundløs, grundløs tomhed
En smerte strækkes i uendelighed
Livet er blevet en livslang venten
På den sidste søvn, liv på kanten
Når solen står op, går jeg i skjul
I natten synger rædslernes fugl
Den sorte krage hjemsøger mig
Og kaster skygger over livets vej
Hvad gør os til noget, hvem ved
Jeg afskyr at få andres venlighed
Mens jeg higer efter bekræftelse
Det er næsten som en besættelse
Har tanker der ikke er mine egne
Der får min selvtillid til at blegne
Skærmer mod ros, som ved slag
Hvorfor føles glæde som ubehag
Hvem styrer tankerne i hovedet
Som virus, bor smerten i blodet
Den uskyldige barnesjæl er væk
Modet på dette liv, fik et knæk