Tager ud med forårsvinden
rejser væk til drømmestranden
sår mine solskindsfrø i den udpinte jord
vasker mine hænder rene, i den klare fjord.
Jeg blev plantet her i Jyllands muld
som en sårbar anemone brud
eller en lille hidsig natfugl
i et uendelig, uendeligt glashus.
Og langt derude står et lille træ
beriget med et minde
hvor tanker og drømme blev ridset i
måske skrev vi det i blinde?
Aller aller inderst inde
hvor kun jeg selv må være
mærkes en samhørighed
jeg kun til dig vil bære.
Her i vores imperium
hvor vi begge to er konger
leves og leges på godt og ondt
til vores dag den kommer.