Vandets spejl glimter af sølv
Et ansigt fordrejet i en vandpøl
Under fødderne spredes bølger
Små ringe, bevægelsen følger
Dråberne er som skyens tårer
Trænger ind til kroppens årer
Skyller ned ad kinden på linje
Lader tyngdekraft få sin vilje
Ser ansigtet, det må være mit
Men det er så hærget og slidt
Ser til, mens regnen bliver ved
Fortvivlet, ligger jeg, mig ned
Lukker øjnene, bare et øjeblik
I hjertet føles et smertens stik
Dråberne rammer mit ansigt
Men mærker kun livets svigt