Det dræner mig fuldstændig
at sidde i en forsamling
og lytte til så mange tomme ord

Ord kan være så menings fyldte
så fulde af liv
så farverige
så berigende
så opbyggende

Men verden er så bange
for stilhed

Min stilhed betyder ikke
at jeg ikke vil dig
at jeg ikke interesserer mig for dig

Jeg vælger bare ordene
med omhu

Når du bliver skræmt af min tavshed
så har du ikke bemærket
at jeg rent faktisk
viser dig
opmærksomhed

Så har du ikke lyttet
til det jeg allerede
har sagt

Og det er ikke mit ansvar

Alle de tomme ord
er misbrug
af kommunikationens
smukke gave

Hvor ville det være dejligt
hvis du
som Buddha sagde

Stillede dig selv det spørgsmål
før du taler til mig

Er mine ord vigtigere
end min tavshed?