Det dræner mig fuldstændig
at sidde i en forsamling
og lytte til så mange tomme ord
Ord kan være så menings fyldte
så fulde af liv
så farverige
så berigende
så opbyggende
Men verden er så bange
for stilhed
Min stilhed betyder ikke
at jeg ikke vil dig
at jeg ikke interesserer mig for dig
Jeg vælger bare ordene
med omhu
Når du bliver skræmt af min tavshed
så har du ikke bemærket
at jeg rent faktisk
viser dig
opmærksomhed
Så har du ikke lyttet
til det jeg allerede
har sagt
Og det er ikke mit ansvar
Alle de tomme ord
er misbrug
af kommunikationens
smukke gave
Hvor ville det være dejligt
hvis du
som Buddha sagde
Stillede dig selv det spørgsmål
før du taler til mig
Er mine ord vigtigere
end min tavshed?