Vækkelsen med duften af muld
Opstandelsen af mættet jord
Fugl Phønix sanser at den er væltet omkuld
Smagen af jod og moder jord, der var ingen kære mor
Genfødslen med ringetone for hørelsen
Primalskriget helt tilbage fra begyndelsen
Og en stille bøn om at komme på benene igen
I vandret stilling med smerter fra baghoved til len
Bag mig lyden af en turteldue der letter
Flyv op til vorherre og bed om lyse nætter
Omk : Blev opstandelsen forbandelsen?
Den blev Lucifer selv, blev den anmassenden?
Anskuelsen der blev underkuelsen
Lad mig blive tilbage uden mager
De syv plager bliver petitesse sager
Led mig ikke bort, jeg vil være her og ikke der
Led mig i fristelser, lad mig blive i min egen verden her
Jeg husker at hun serverede te med citron og mørk rom
Måske var hun en engel i gennemsigtige gevandter
Nu er det eneste jeg husker at mit kranium er tom
Havde sirenen et fnug let sind, og en krop som en panter
Jeg kan ikke glemme at jeg intet husker
Måske var hun en Nubisk skønhed eller Etrusker
Måske boede hun på en båd, og måske med hav udsigt
Man må formode at hun havde en gudindes ansigt
Måske er der en gud oven over alt
Lyden af hære fra oldgamle oldtider
Her er jeg, måske en engel der faldt
Krigere der støder sammen og sårede der lider
Panik, og så en bitter smag af malurt
Et lysglimt og så et opstød af sødt og surt
Danser på et knivsæg og mister alle mine balancer
Jeg sanser det smukke i den sorte farves nuancer