Bange for livet, i ordene er der to betydninger skjult. Begge lige betydningsfulde og begge beskriver, hvad jeg føler inden i. Jeg er bange for livet, angst for hvad, fremtiden skjuler for mig nu. Jeg er bange for fremtiden, så jeg sidder fast og er fanget i fortiden, og overser det der sker i nutiden.
Fortiden rev mig itu, til de stumper jeg er nu. Jeg er bange for at leve, bange for at fortiden gentager sig i nutiden, og i fremtiden. Bange for at fremtiden vil gøre det helt af med mig. Så jeg holder fast i det jeg kender, for jeg vil ikke vide hvor mit liv ender. Lukker mine øjne for ikke at se, frygter for hvad der kan ske.

Bange for livet, to betydninger i én sætning. Bange for livet, betyder også at jeg bruger hele livet på at være bange, så længe jeg lever, vil jeg være bange for livet. Hvad hvis jeg lod håbet vokse indeni, men det lige så hurtig vil være forbi, hvad hvis jeg lod glæde varme mit kolde hjerte, men det hele ender i mere smerte. Hvad hvis spiralen aldrig slutter, hvad hvis dæmonerne aldrig smutter. Hvad hvis jeg lader noget godt ske for mig, og noget rigtig slemt derfor kommer min vej. HVAD HVIS.! Jeg er bange for livet, jeg er bange for at leve, jeg er bange for at tage et skridt ud i livet, skræmt af den smerte jeg fik givet.

Bange for livet, første gang jeg mødte dødsangsten, var jeg otte år gammel, og første gang blev lagt i narkose. Jeg troede jeg skulle dø. Jeg kunne ikke tilgive mine forældre, for at lade lægerne gøre det mod mig. Jeg husker stadig lugten af masken, der blev holdt mod min mund og næse, et overgreb. Husker hvordan jeg skreg og tårerne trillede ned ad, både mine og min mors kinder. Husker min mors sidste ord inden alt blev sort "giv slip skat, det okay, vi ses om lidt". Husker jeg vågnede grådkvalt og bange, husker min mors ansigt, hendes røde øjne, med et smil på læben.

Jeg var i live, men angsten havde taget bolig i mig, fra dette øjeblik. Den forlod mig aldrig, jeg lærte at frygte for mit liv, lærte at blive bange for læger, lærte at være bange for at komme til skade. Jeg var bange for livet, i to betydninger. Angsten tog bolig i min krop, angsten voksede med mig, vi blev til én organisme. Jeg blev angstens dukke, den styrede hvad vi følte og hvad vi gjorde. Angsten lærte mig at frygte mennesker, frygte livet, frygten for livet voksede. Nu jeg bange for at leve. Bange for livet.

Angsten lærte at hade mig selv, hade den jeg var, og er. Lærte at tro på, at jeg ikke er god nok. Blev venner med selvmordstankerne, der kom på besøg. Bange for livet, bange for at leve, vil ikke dø, men vil væk fra livet. Jeg er låst inde i mit eget sind, lænket af dæmonernes kæder. Jeg er ikke længere mig, jeg er ikke længere den jeg var, jeg er væk, jeg vil væk fra livet og mig. Jeg er bange for livet... dybt inden i lyder et skrig af smerte, fra mit sind, og sønderrevet hjerte.