En sen aften skrev jeg en besked
den fløj så langt over byen
tog en omvej gennem istedgade
ned mod Victoriagade
rundt om det lille hjerte
imellem de smalle huse
"hun har tabt hjertet til en mand"
På den sene aften hjalp vinden til
og gav beskeden vinger
men nu vidste den ikke hvor den skulle hen
den havde glemt et stykke af sig selv
tabt det på sin rejse gennem byen
vingerne døde, og beskeden styrtede
Kan kærligheden dø? Spurgte vinden
for natten er så utrolig lang
fyldt med drømme og længsler