For enden af bymuren sidder en bedaget kriger
Han har kæmpet mange et slag, kendt mange piger
Hans krop er arret, men hans rønne er tør og varm
Brændevinen skænkes af stridsmandens spændstige arm
Den stovte kriger kan fortælle mange et eventyr
Den gamle soldat kan berette om mange gyldne byer
Omk: Drenge der aldrig nåede at blive mænd
Mænd der aldrig nåede at komme hjem
I nattens svedbad kommer de alle tilbage
Alle dem der blev fældet og taget af dage
En sværm af indre dæmoner
Skrig fra alverdens kamp zoner
Krigerens mareridt, så væk mig dog, så væk mig dog
Gud få mig ud af dette mareridt, gud giv mig dog lov
Hans holdning er rank, og hans legeme spændstig
Han kan mange anekdoter fra hin og din krig
Om dagen er hans blik stærkt og klart
Lysende blå øjne, solen har også sin anpart
Hans udtryk er stærk, uden på er der en indre ro
Hans gang er rolig, han slagter ingen hellig ko
B : Mudder, indvolde og lort til anklerne, panisk raseri
To sole fra morgenstunden, kamikaze og harakiri
Barbarossa, Verdun, Srebrenica, Bucha og Holocaust
Gulag og Murambi, stanken af råddent kød og blod, en gravrust
Der beretter om granat chok, rystesyge og afrevne lemmer
Død og lemlæstelse, angstens armod de aldrig glemmer
Folkedrab og massakre, spanske ryttere, piktråd og mudder
Krydsild og rotter, dysenteri, giftgas og liv der slutter
Krigeren økonomisere med sit bevægemønster
Hvorfor skulle han fremvise hans livsmønster
Dybt dybt inde er der noget forulempet
Trods det at han har overlevet og kæmpet
For nabolagets knøse er han et forbillede
Gode miner til slet spil, et vrangbillede
Om dagen er hans leje tryk og sikker
Om natten laver det sin egen afstikker