Tur retur til fortids land
Langt omkring hun komme kan
Til gode og til bitre minder
Helt ind dertil hvor ingen kender
Hvor alle mareridt de lå
Ingen forstod, for ingen så
Hvad der blev gjordt og der blev sagt
Hvor meget der blev ødelagt
Et følsomt lille barnesind
Som tog alle disse indtryk ind
Alene stod hun helt forladt
Fanget i den mørke nat
Men tiden heler alle sår
Nu er hun voksen og forstår
At sætte grænser om sig selv
At sige både fra og til
Hun sætte ord på svigt og savn
Og håber på at gøre gavn
Ved at skrive ned med ord
Om hvad der satte disse spor!