Langt derude på indlandsisen
råber de mit navn
men jeg er for træt til at gå
Der kun vinden tilbage
og de knagende lyde
fra mørke fuger omkring mig
Kulden fryser mig fast
til en anden verden
i cyklisk transformation
Øjnene bliver de sidste vidner
til et liv jeg ikke helt forstod
og en gud jeg aldrig så