Don Joan på pension, i horisonten, døden
Kærligheden er afgået med nødden
Se nu stiger Venus af havets skød
Det var det der blev Casanovas død
Den frelser jeg venter på er mig
Mit kød står ved en skillevej
Vi er døde længere end vi er i live
Jeg kæmper apatisk for at blive
Jeg kæmper med passiv flid
I lyset af mørket ser jeg ingen fremtid
Lille spejl, lille spejl
Hvorfor har livet så mange fejl
Omk : Sig nærmer tiden, med den sidste viden
Døden os skiller fra knogler og kød, jeg bliver jord
Når døden skiller mig fra livet, må jeg tro mine egne ord
Når sjælen forlader legemet og intet er givet
Når sindet forlades og anatomien er aflivet
Når døden skiller min krop fra min sjæl
Når kødet slipper knoglerne, bliver det en milepæl
Sig nærmer sig den tid, det er der jeg er, men er jeg mig
Efter syndsforladelsen før syndefald, toner døden ligbleg
Der er kun en dag i livet hvor vi skal dø
De andre døgn må vi sejle vores egen sø
Livet som en manisk mani
Tidens tand, alderens tyranni
Tilværelsens facitliste er chokerende mørk
Årene under dødssejlerens dørk
Jeg reber mine sejl, er der ingen liv
Sig nærmer sig den tid, uden et' alternativ
Ingen ånd bag mit hjerteslaget
Nattens dæmoner kommer for en dag
Lille spejl, lille spejl
Hvorfor har døden så mange fejl