Ledt forgæves efter den lille pige i mig
Er der dybere grund til hun gemmer sig
Indkapslet her, livet gjorde hende fortræd
Dog måtte ingen høre det når hun græd
Forsøgte at skærme mod smertens knive
Tabte kampen, såret, nedbrudt, men i live
Mislykket trøsten, ubrugeligt, jeg fabler
Hængelås på, kappede følelses kabler
Ude af øje, ude af sind, meningsløse ord
Det kan ikke for evigt gemmes, det gror
Overfyldt kiste, springer lågets hængsel
Sindet forandres, til dets eget fængsel
Rusker tremmer, der må findes en udvej
Metallisk klang fra lænker, fastholder mig
Må fri og finde pigen inden det for sent
Før vores hjerte altid vil være frossent