I skovens dybe stille ro
Sidder den lille tinsoldat i sit ringe bo
En presenning, lidt sejlgarn og en gryde
Uden for livet, det er for sent at fortryde
Hvis jeg ikke falder kommer jeg nok hjem i et stykke
Med et såret sind, på en krykke
Omk : Dengang jeg drog af sted
Tog jeg en anden mig selv med
Jeg kom tilbage, noget er forsvundet i et krydsfelt
Det går ikke længere så vel
Dengang jeg drog afsted, kom jeg hjem uden mig selv
Som en rejsenlysten gåde
Tog jeg ud og kom i unåde
Da jeg så endelig kom hjem til mor og far
Havde jeg et såret sind, med mange ar
Panikangst i køen i brugsen
Flashbackene stod i kø som stormens brusen
A : Mit svælg tørkner
Mine øjne ørkner
Min hørelse tinitusser
Min følelse virusser
Min tunge størkner
Jeg flygtede indad og måtte ud
Ensomheden blev mit eneste bud
Forsøger med lidt tryghed på feltfod
Men har hele tiden smagen af eget blod
Solsorten og nattergalens sang
Et ekko fra granatnedslagets klang
Fra asken til ilden hænger i hængedynd
At gøre en forskel er min eneste synd
Men det er som om der er et skælv
Jeg taler i munden på sig selv
Blot for at vide om jeg er i live
Men jeg er jo en mand, så jeg vil helst ikke pive