Jeg ryster og jeg dirrer jeg vil ud af mig selv
Jeg kvæles og ilten sidder fast i mit svælg
Forsøger panisk at flygte ud af min krop
Min sjæl sidder fast, som en blodfattig prop
Jeg svinger panisk uden agtelse
Mellem skabelse og fortabelse
Faldt jeg fra den 7 himmel til i syv sind
Mit sind flygter ud af mit gode skind
Omk : Prøv dog at se på os selv
Jeg hader dig patetisk
Vi er et ukontrollable spastisk skælv
Jeg elsker dig profetisk
Prøv dog at se på os
Jeg hader dig helvetisk
En kolos der gav alt for meget los
Jeg elsker dig hermetisk
Lyden af bristede illusioner der går i dørken
Forholdet blev en febervildelse i en udørken
Det gik fra syndefald til tæppefald
Vi gik bag om dansede om en guld kalv
Jeg ville løfte bruden, men det blev løfte brud
Du ville ud, jeg kunne ikke komme under din hud
Det trak i skødet, og jeg forsøgte med pælen i kødet
Men det blev blot dødsstødet
B : Du er den personificerede ondskab
Du er den legemliggjorte godhed
Du er den unævnelige
Du er den alle steds nærværende
Vi levede af kærlighed og vievand
Du var i den grad kvinde og jeg mand
Vi svævede rundt i edens have
Livet var en elskovs gave
Med alfe og engle som vores allierede
Medens virkeligheden afspadserede
Sang den danske skjald
I er så smukke i frit fald