Jeg ved godt, at man ikke må slå.
og før man gør det, er det bedre at gå.
Og jeg er bestemt ikke tilhænger af vold,
selvom jeg godt kan blive både varm og kold.
Desværre har jeg prøvet at blive trængt op i en krog.
Det var som at få åbnet en ulæselig bog.
Jeg foer bare op som trold af en æske,
og fik en uimodståelig trang til at tæske.
Bagefter var det ikke nok med et undskyld.
For oplevelsen sad som materie i en byld,
og den fik mig til at føle både sorg og skyld.
Desværre er det ikke alle mennesker, der kan glemme.
Slet ikke, når man selv har været den slemme.!