Jeg er blevet for gammel til kraftfuld vrede,
for den giver alt for meget uoprettelig skade.
Jeg vil hellere gå rundt i en evig lykkerus,
og bare nyde freden i mit eget hus.
Jeg bryder mig ikke om fjendskab og splid,
og vil derfor ikke lade hadet stjæle min tid.
Jeg vil have en duft af roser i mit hjem
Og altid kunne holde døren på klem.
Jeg vil nyde hvert sekund af mit liv,
også nu hvor min krop er blevet stiv.
For jeg slås med gamle slidte lemmer.
som alt for meget af lykken hæmmer.
Lige sådan gør mit forkalkede sind.
Det som lukker utopiske drømme ind.