Mandebrøl og barneskrig
Din trance i hans vidtåbne mund
Hans ord der vælter ud som reptiler
Hans blik er blinde rotteunger
Hans raseri i tykke røgbølger
Og så dette:
du skriger
nødskrig, som en fugl i skoven
så det kradser i halsen
Men han overdøver dig,
du kvæles, du udslettes langsomt
i hvid angst
Med ét, dér:
han griner
Han stirrer dig direkte i øjnene
Og griner