Jeg er født som hvid,
men det rager mig en skid.
I århundreder har min slægt betrådt den danske jord.
Det er her jeg og mine bor.
Vi er opdyrket af den nordiske muld
Jeg og hele mit kuld
Men jeg har et barn med mørke træk,
som har lagt ryg til både frygt og unødvendig skræk.
Han kan ikke gøre en flue fortræd
Han elsker bare ro og fred.
Desværre har han mærket racismens tåbelighed,
og stået over for livets afmægtighed.
Han ved om nogen at den snæversynede livsforståelse
kan være noget af en prøvelse.
For han er blevet dømt pga sine øjne og sit mørke hår,
Det har givet ham unødvendigt dybe sår.
Enhver moders største smerte,
er hvis der er nogen, der vil hendes barn tilsværte.
Intet barn kan selv bestemme sine mørke geners arv.
Og racister tænker ikke på barnets tarv.
Jeg elsker både blå, grønne og brune øjne,
men jeg hader ondskab og sorte løgne.
Jeg er vild med både blondt og mørkt hår.
Selvom også hårets farve med tiden forgår.
Men ethvert barn er en gave.
Spørg bare Jahve.
Han har foræret os jordens muld
Det er da bedre end alverdens guld.