Pludselig som en strejf af et sekund
Lå jeg der som et trævlet nervebundt
Hjernen havde givet sig selv et elektrochok
Hele min fysik var blevet sat i gabestok
Afmagten var kommet helt ind under huden
Hvis jeg bliver en grøntsag så giv mig puden
En enkelt billet til friheden station
Det vil jeg foretrække i denne situation
Jeg ønsker ikke at leve for evigt
Jeg vil gerne herfra på sigt
Men det behøver absolut ikke at være i dag
At jeg forsvinder op i et andet lag.
Omk : Jeg ved at den snart kommer, men jeg er parat
Jeg ved at mørkningen kommer meget snart
Men så alligevel kan den da godt vente bare en dag
Jeg ved at den kommer, må det blive uden ubehag
Jeg går mod mørkningen, men jeg er parat
Håber blot at det bliver uden smerte for min part
Skønt jeg hader det af et dårligt hjerte
Søger jeg trøst hos de lærte
Det bliver en seance ude af balance
Det bliver aldrig en ligeværdig alliance
Dårekisten på galimatias boulevard
Tiden iler med sneglefart
De skriftkloge har ikke set skriften på vægen
Og heller ingen trøst hos lægen
Min krop er for længst blevet afsjælet
Jeg bliver indadvendt og lavmælet
Lad mig ikke ligge lit de parade i levende tilstand
Håber at kommer herfra med anstand
B : Stemmerne i mit hoved er ikke mine, en hvid støj som en lavine
Håber at havde hoved overvande, så jeg stadig kan knejse
Nu hvor jeg skal på den sidste rejse.
Stemmerne i mit hoved er ikke tanker, den flyvende hollænder kaster anker