Hun spurgte sine forældre, har I det godt?. Ja vi har det godt, så længe vores børn har det godt.
Hun sagde hun kun kunne svare på hendes egne vegne at hun havde det godt, hun kunne sandsynligvis ikke svare på broderens vegne. Også tænkte hun på hvad moderen sagde, netop det med at de har det godt hvis deres børn også har det godt. Det var det eneste de ønskede sig. Noget mere måtte de da ønske sig tænkte datteren samtidig med hun sagde det. Datteren smilte til sin kæreste, en skjult dagsorden hun vidste der foregik imellem forældrene , hun havde lært non verbale kropssprog , det var derfor hun altid roede sig i håret, når der lige var de der sekunders tavshed der ikke lige måtte være .