Bundlinjen var, at så man det lidt fra toppen
Var der er en dreng, der havde taget bolig i kroppen
Han var lille bebrillet og tidlig bagklog
Måske fordi hans liv foregik i drømmenes bog
Her læste han om en synopsis til et liv
Medens hans intellekt og magre krop yppede kiv
Omk : Drengen der ville være menneske
Ville lytte, føle, dufte, smage og se
Han tænkte altid ved sig selv:
Når jeg bliver stor, vil jeg være menneske
Han ønskede altid for sig selv:
Når jeg bliver menneske, vil jeg få alt ind med sølvske
Ku barndommen dog udsættes til en anden dag
Ville det blive en helt anden sag
Han levede for de få fragtmenter af en tilværelse
Han var til, trods enhver fraværelse
Et diffust liv, hvor tyngdeloven var eneste konsistens
Han blev kronvidne til sin egen eksistens
Han tænkte ved sig selv, jeg vil være i live resten af livet
Han havde set, at han selv havde initiativet
Han havde forstået at ville han, så måtte han gøde
Så han labbede den i sig, den åndelige føde
Han sled og slæbte, måtte begå vold på sig selv
Havde en stor tro på bedre held
Han var stærk i troen, livet fortsætter selv efter skat mat
Han blev en respekterer borger og sat
Der var en dreng der greb det despotiske liv
Han klamrede sig til det mindste siv
Der var et barn, der havde patent på sin egen beståen
Der var en snothvalp der troede på sin egen formående