Her er en sang for en imaginær lykke
Er nationen, to alen af samme stykke
Der er et syndigt land med brede fordomme
Venter på den store mester komme
Mogulerne messer deres massive dommedags profetier
Den gudsjammerligt menigheden tier og bier
Danskheden danser om den gule kalv
Den sortbrogede bliver malket til syndefald
Bacontæppet går syd for grænsen, som et tæppefald
Omk: Det var de danske skjalde der sang
Tæppefald, tæppefald, tæppefald
En sang fra de varme lande
Tæppefald, tæppefald, tæppefald
Der hvor peberet gror
Det er nærmest blevet det nye kald
De danske skjalde råber, at der er ingen kære mor
Når lykkeridders kæphest sætter en kæp i hjulet
Og frøken Fortuna bliver præmenstruel og ond i sulet
Når en hel nation råber krise, i kor
Så er der pludselig ingen kærer mor
Vi købte os en tur i den 7 himmel, for en stund
Men så tog ham der Holger Danske en blund
Pludselig var der ingen kære far
På selvrealiserings kursus med Carl Mahr
Indsigt, udsyn eller uden hensyn, lidt for bizar
Se mig se mig, sagde den stumme til den blinde
Vi har vel alle noget på sinde
Skriften på vægen har også øre
Vi tier og søger i gamle paperback bøger
Som koen med de 4 mavefornemmelser føler
Mine ben er for korte til trædemøllen så jeg nøler
Men jeg vil kæmpe for en sag
Gid min rotte må vinde ræset i dag
For der er jo ingen grund til at bære nag