Hun gik udi enge
og svaler fløj og daled'
dufte var fortætted'
og spillede sanselige melodier
lyset var stort og hvælvet
Hun dansed' over enge
fast og svævende
med krop og med hår,
hvor lyset berused' sig,
og bløde nuancer blændede øjet
Fløjters triller her,
hvor der ellers var tyst,
hun var ene,
men den sanselige musik
i stadig strømmende mængde,
der ikke kunne rummes i kor
Blomstertæppet, blødt og fjedrende
og fødder hvilende og og i bevægelse,
hoftens lette drej og en hæl,
der drejedes og slap tæppet
imens hænder strejfed' kinder'
og hår blev gjort længere
Sole har vist sine ansigter,
og genskind var i grænseland
et land,
hvor grænser var bagud og fremad
Friheden har spilllet på harpe
med toner bløde og gennemtrængelige
for øren med hinder