Kulden strømmer gennem
Hendes varme person
Og det der skulle forestille
et hel menneske.
Hendes sjæl ligger nøgent
I den ujævne asfalteret vej,
omgivet af blodet,
fra hendes maltrakterede hjerte.
Alle går forbi hende
Med skyklapper,
Og har for travlt med at reparere deres eget aflagte maleri,
med livets skjulte motiver.
Alt imens
Melankolien spiller,
bag de høje parader,
hvor vi gemmer os
bag panserglasset
Af genbrugte følelser
Velviden om at
Vi alle lever på lånt tid.