Virkeligheden er vores fængsel
Facadernes skjulte løgne
er bedre end den hudløse sandhed
Jeg har set og oplevet ting
De aldrig vil forstå
De siger jeg skal glemme alt og komme videre
Men at glemme er for mig det samme som
at stoppe med at leve
Jeg er her endnu
Trods døden tiltaler
Mit skrøbelige indre
Sandkornene i mit timeglas er for længst borte
Tiden står stille selvom alt bevæger sig
Mit liv er i frit fald
Øjeblikkene er passeret
Kun minderne har holdt mig i live
Men nu hører jeg frihedens stille råb
Friheden til aldrig at mærke smerten igen
Farvel forevigt