Selv om jeg helt stille lå og sov
i min sengs trygge og kendte fristed,
måske i de uskyldige tankers havn,
begyndte min forunderlige rejse lige der.
Virkeligheden og realiteterne
flød langsomt ud og blev tågede,
omgivelserne blev mørke og slørede,
tankerne ændrede deres karakter,
sindets indre døre åbnede sig.
Så kom lyset - i sort og hvid,
tiden blev uendelig eller stoppede helt,
helt nye dimensioner af muligheder
åbnede sig for min sjæls dyb
og min rejse begyndte.
I det fjerne åbnedes en dør,
lyset flød ud og brød mørket,
i det dybe mørke i sjælenes brønd.
Da jeg kom nærmere, så jeg de dansende,
glade mennesker og musik
løftede og fyldte det glade rum,
dansende rundt om rummets centrum.
Jeg gik glad ind i det pulserende liv,
kunne se og genkende dem alle,
alle var de et fortids minde.
Så blev jeg hvirvlet med af de dansende,
ført rundt og rundt om det centrum,
jeg endnu ikke kunne se ind til,
mine minder skjulte centret.
Min første kærlighed tog mig,
gav mig videre til min første kone,
som førte mig hen til min nuværende.
Pludselige holdt min døde datter min arm,
hun så mig med et blik,
der uden et udtalt ord sagde:
"Jeg vil jo altid være her for dig far."
Glædestårerne løb ad min kind,
mens hun blidt kyssede mig,
og gav mig videre i dansen.
Venner, mænd, kvinder - mine minder
hilste mig med de store glade smil,
mens jeg stadigt blev hvirvlet,
rundt og rundt i dansen.
Langsomt blev jeg ført videre,
nærmere mod dansens centrum,
udgangspunkt for hvirvlens bevægelse.
Jeg kunne se en glad person stå i midten.
Pludselig greb han mig,
trak mig ind i midten til sig,
så med stort smil ind i mit ansigt
og sagde med et venligt udtryk:
"Du er en helt OK mand Nils."
Forundret så jeg på ham,
opdagede at jeg så i mit eget ansigt,
der smilede, mens jeg langsomt
smeltede sammen med det
og vågnede fra min drøm.