Livet er noget møg - og jeg vil have pengene tilbage
Men først skal der brokkes, før jeg skal tages a' dage
Når tilværelsen er borte, bliver dagen lang
Dømt til resten af livet, uden rettergang
Livet er sat, uden appel domstol
Pleje personalet som eneste modpol
Hele sandheden og kun sandheden
Ikke skyldig, skønt alderen er kraftig fremskreden
Jeg har retten til ikke at udtale mig, men ikke evnen
En ret, to vrang, det hele sejler, jeg ser kun agterstævnen
Omk: Himlen må vente til jeg får tid
Jeg brokker mig med nid, bid og stor flid
Jeg har for travlt med at være en sur gammel mand
Bliver det for kedeligt giver jeg den endnu en tand
Livet er noget møg - jeg vil have pengene tilbage
Skønt der er den hage, at der ikke er noget sted at klage
Mine ben værker og rykken stivner, jeg har patina
Min hørelse taler for døve øre, synet er en helt anden sag
Resistens over for enhver fordømt tanke
Der vanker ingen livline, ingen mulighed for at anke
Som blind passager mod kørselsretningen
Der er ingen udvej, hvor er skabelsesberetningen
For enden af røvhuldet, er en karakterer der havde empati
Et værelse med snæversyn, underholdningsværdien ligger lig
En tilværelse med den store TV pakke, det man ser er man selv
Kigger mod gud, men det er for sent at bede om bedre held
Forbandede gamle krop, er der liv efter skak mat
Dommen vil ikke vente, appel uden held, retten er hensat
Forsøger at ofre en brik, for at få noget til at falde på plads
Nogen gode minder kommer tilbage i et hvidt flash
Så jeg må prøve at få noget ud af fraværelsen, her og nu
Den sidste votering, inden livs interruptus
Et flashback til nutiden, livet er tinglyst og ligger lig
Jeg må forsøge at holde hoved højt, forblive adstadig
Jeg er ikke parat til at gå bag om valsen
Fra dette mores hvor jeg står i spinat til halsen