Flimrende billeder
tilbage til tiden
hvor luften var ren
og ikke skjulte fugle på træk
hvor livet levede i verden
fremgang, tro og glæde
fremtiden var vores
livet var uendeligt
Flimrende billeder
nutiden
effektivitet
alt skal måles
kan det betale sig?
hvad er et menneske
en levende skabning
følelser og fornuft
eller en genstand?
'
Flimrende billeder
fremtid
verden efter corona
stilhed og omtanke
rigdommen er væk
vi føler os nøgne
uden materialismens lune kappe
som dræbte den klare tanke
måske kan vi begynde at tænke igen
hvis hjerte og forstand mødes