I politikkens indre maskinrum,
er der stadig mange mænd,
tror de stadig har magten,
tror de siger alle de ord,
tror de gør alle de ting,
der høres af os alle,
uden for murene.
Respekt for andres meninger
og holdninger tæller ikke,
der i magtens maskinrum.
Nej du er enerådig i din fremfærd,
du er blændet af din egen storhed,
og du danser ved magtens fest.
Men fordi kvinder nu siger fra, siger du stop,
du finder undskyldningerne frem og gør knæfald,
nu er du blevet tam, hvor du før bare var klam.
Respekt for kvinder er vel så som så,
men ved udsigten til at ryge ud,
af det evigt trygge maskinrum,
bliver du pludselig ydmyg,
kommer på andre tanker.
Ikke noget med pilleri,
men fortiden er ikke væk,
den indhenter uden ophør,
ruller som en tidevandsbølge,
trods magt op på nutidens kyst.
Hvad nu lille du?