Det sker
på min vandring gennem byen
at dens hærdede beton vælter mig
ned i en stille isolation
Mine længsler æder
betonens fremmedlegemer
Transformerer isolation til overlevelse
Helbredelsen sitrer gennem min krop
og ud i byen
Mine skridt
er vibrationer af lindring
Gadernes asfalt læser mig
Den fornemmer mine fodsålers healing
Min inficering af dens tjærede blod
Byen svarer igen
med en stille velkendt puls