Tiden er løbet fra mig.
Jeg er ramt af afmægtighed,
for jeg kan ikke ændre skæbnens vej,
Den der også rummer livets elendighed.
Når jeg ser mine forældre nå til enden af deres liv,
tænker jeg uvilkårligt på alt mellem liv og død.
Er tiden kun et tidsfordriv,
for ingen kan jo holde fast i den evige glød.?
Start og slut er stærke sager,
der som intet andet kan sætte fut i følelsernes voldsomme hav.
Jeg har intet andet liv på lager,
end dette, der er min biologiske arv.
Vi kommer alle fra intetheden,
og en dag forsvinder vi ud af bevidstheden.
Der ankommer vi til glemslens dal.
Men måske ender vi i Guds hellige sal.