Vi er ikke en lykkelig familie
Er jeg den eneste der kan se det?
Du mistede din mand
Min bror og jeg mistede vores far
Alting ændrede sig på et øjeblik
Jeg føler du forsvandt sammen med ham
Selv når vi er i samme rum
Føler jeg der er en kæmpe afstand mellem os
Husker du hvordan jeg ser ud?
Husker du hvordan vi havde det sammen engang?
Hvordan skulle du kunne det
Du er her jo aldrig mere
Jeg er glad på dine vegne
Ønsker kun at se dig lykkelig
Men hvorfor har du så travlt
Med at glemme og leve et nyt liv?
Tror du at en ny faderfigur vil hjælpe?
At det hjælper at lege lykkelig familie?
Du føler jeg skubber dig væk
Men mor, det er dig der skubber hårdest
Hvorfor forlod du mig da jeg havde mest brug for dig?
Ser du ikke hvor stor smerte fars død har efterladt mig med?
Livet går videre og jeg prøver virkelig
Prøver at være stærk og en god datter
Jeg skal nok blive klar en dag
Klar til at være en del af dit nye liv
Men ligenu har jeg brug for at holde fast i det gamle
Jeg har brug for min mor
Min bedste ven jeg kunne fortælle alt til
Mor, jeg savner dig!