Ouverture til mit liv startede i trange kår
Men jeg havde hørt at tiden læger alle sår
Måtte blot håbe på bedre held
Det man ser bliver man selv
I starten var jeg stenet med et hjerte af guld
I puberteten altid fuld
Fandt en pige og faldt lidt til ro
Vi fik en lille hjem, alt i Ishøj rokoko
Du afkom med vores nedkom
Men tiden der kom, blev med et fuldkommen tom
Omk : Pigen med bliktrommen spillede tango jalousi
Jeg lå kronisk i koma, jeg lå li
Trubaduren ved indfaldsvejen til helvedes forgård
Spille et kvad om vores banesår
Vores henkom forsvandt mellem vores hænder
Apatisk, hændervridende og skar tænder
Uden for rækkevidde i djævlens vold
Brugte rusen som et skjold
Svarede kun med et snerrende bid
Helt igennem en dum skid
Jeg ejede ikke skyggen af empati
Jeg var min egen selvbesmittede epidemi
Du lukkede dig inde, forsøgte med et skjold
Forsøgte at fordrive de indre dæmoner med alkohol
Jeg blev en orkan, et rystende jordskælv
Så jeg måtte begå vold på os selv
Post mortis blev vores liv
Jeg forsøgte noget alternativ
Fandt bekræftelse i en anden havn
Søgte flugten i en anden favn
Håbede det var en anden sag
Hvad hun ikke ved har jeg ikke ondt af
Jeg forblev inkarneret perfid
Du, det smukkeste helt igennem engleblid