Vi tog ud på kærlighedens odysseen
Ud for at finde de vise sten
Der hvor trøstesløses vej møder galimatias alle
Bor to dæmoner og en neurotisk fe
Her slog vi os ned bag et læhegn
Var det Fortuna der angav et dårligt tegn
Her pakkede vi vores nelliker ud
Her stod vores syndefald for skud
Omk : Lag på lag skrælles løgnene
Til tårerne står af øjnene
Vi spillede simuleret synkron
Måske der den trykker, skoen
En stynet elsker gjorde bod
Jeg lagde mine våben for hendes fod
Færgemanden lagde fra kaj
Det var nu vi stod ved den blinde alfavej
Jeg sagde det her vil jeg aldrig glemme
Hun svarede med spæd stemme
Jeg har ikke noget filantropisk forhold til kærlighed
Hun gør mig både bange og hed
Jeg tog livet som et plaster på såret
Flygter i små spasmer længere op af låret
Vores kærlighed er ingen sejrsgang
Vi gjorde bod ,vores vej er tung og lang
Jeg ville bløde op og sagde crescendo
Hun sagde dacapo, men ingen lo
Vi var bundet sammen af den gordiske knude
Sarkasmen blev vores sovepude
Jeg har set lyset, men det blænder
Jeg blev kærlighedens gravskænder
Jeg så modlyset i medvind
Men hun vendte blot den anden kind