I skumringen sidder jeg
ved skovsøens bred
Jeg indgraverer forsigtigt
mine tavse sandheder
ind i overfladens
stille og mørke vand
Krusninger forplanter min skrift
denne dags testamente
ind til bredden
Ud i evigheden
Vandet er døsigt
Det tøver
inden det slipper
min fingers tyngde
Bag mig i skoven
er et kapel af milde dufte
Et nedfald af sommer
på skovbrynets mos
varmet af denne aftens
sidste bløde lys
En endnu uberørt vind
venter over skoven
mens jeg langsomt svøbes
i søvnens silke