Kulden indhyller mig
Uanset hvor jeg er
Om der er varmt eller koldt
Omkring mig
I en verden
Fuld af mennesker,
Hvor nærvær er det eneste,
Man ikke mangler
Har jeg aldrig følt mig
Mere alene
Tankerne gør stilheden larmende
De fjerner al menneskelig værdi
Og er langt fra varmende
Menneskelig kontakt
Skaber en indre kontrast
Mellem selvhad og
Følelsen af at være
Noget værd
Troen på egenværdi
Er ikke eksisterende
Selvom følelsen burde være
Alarmerende
Siger den mig ingenting
Jeg er bange for nærvær
Den er nidkær,
Skaber en falsk tryghed
Og du siger,
At jeg ikke er det værd
Nærvær giver mig
Håb og en følelse af
Optimisme og
Tryghed
Du fortæller mig
At det er en faktor,
Der ødelægger mig
Nærvær er destruerende
Og hvis jeg lytter til dette
Er jeg ikke accepterende
Jeg skal acceptere
At smerte og gråd
Er en vigtig dåd
Du fortæller mig at
Nærvær er en modstridende faktor
Som sletter mine fodspor,
Gør mig ubetydelig
Og til en skuffelse,
En ydmygelse af mig selv
Nærvær lægger bånd på
Min fremtid og fredstid
Den er destruerende
For mig og mine evner
Den er som giften,
Der løber gennem mine årer
Du isolerer mig
Fra livet og virkeligheden
Indhyller mig i en boble
Af lidelse og ængstelse
Alt, jeg oplever
Er sentimental ensomhed
Du forklarer det som
Manglende kontrol Dine ord er overbevisende
Og fylder ensomheden ud
Med en falsk tryghed
Og sikkerhed
Min isolation
Er dit levebrød
Du mærker min smerte
Og fortæller mig
At hævnen er bittersød
Jeg ved endnu ikke
Hvad jeg har gjort
Men i dine øjne
Har jeg begået et mord
Din straf
Til mine ej udførte handlinger
Er at jeg skal grave min egen grav
Uden at fortælle omverdenen
Om mine indre blødninger
Isolationen bliver et tegn
På din magt
Føles som en regn
Af dybe piskeslag
Mod min spinkle ryg
Mine skrig gør ikke indryk
Du bøjer dig ikke
For mit ønske om nåde
Fordi det er din pragt
At have over mig magt!