Mine ryttere på bjerget
står klar
Gud ved hvad
de venter på der
under torden
i mudder under
silende regn
Jeg kigger indimellem
løfter forsigtigt
på gardinet
om aftenen
slukker jeg lyset først
Således drikker jeg min kaffe
spiser mit brød
og holder øje
når jeg sover
er jeg heldigvis fri
for at vente
og undres
mens timerne går
og sølet tager til