Sidder mutters alene, oppe på mit kammer
Timerne er sene og ensomheden rammer
Så er det man funderer, om livet og dets gang
Om drømmene man havde og lykkens boomerang
Om ungdomstidens vrede og modens særlighed
Forelskelsens hede, den spirende kærlighed
Om allerførste gang, du mærkede en pige krop
Prøve voksenlykke sammen, spænding uden stop
Så kom den dag du så, hende kvinden i dit liv
Alle andre kvinder, virkede som tidsfordriv
En råkold dag i december, da blev i så gift
Og med forårets komme, lå sønnen i sin lift
Senere kom 3 mere, 2 drenge og en pige
Skønne alle sammen, ingen har deres lige
Tiden den er gået, de er nu blevet store
Bliver stadig forkælet, af deres kære mor
Føler mig lidt gammel, mens jeg ryster på min hånd
Tænker på mine kæreste og de stærke bånd
Når jeg tænker på dem, blir' jeg stolt som en pave
De er lykkedes til UG, de er livets bedste gave.