Det er dagen efter natten
Vågnede klokken 2
Svimmel og lidt slatten
Ønskede at gå til ro
Hostede og helt klar
Ned under dynen
Hvem holder hvem for nar
Ingen søvn til sovetrynen
30 minutters rotation
Fuldstændig ro i lejren
Accepterer min situation
Søvnløshed gik med sejren
Op og skrive til solen står op
Åbner mit vindue en smule
Strækker min rystende ømme krop
Bag bordet i min hule
Syrenerne blomster i fulde flor
6 forskellige nuancer
Fuglene istemmer deres morgenkor
I vidt forskellige kadencer
Formiddagen går med at flytte fliser
Rydde op og så lidt græs
Betty kalder - kommer du ind og spiser
Venter med det sidste læs
Mad og hygge, ud på projektet
Så omkring og fremad gå
Energien er borte, helt af hægtet
Pludselig smadret, svært at forstå
Op på hylden og rundt på skjoldet
Knurre hø til geden, en times tid
Vågner øm, rød og skoldet
Solcreme på, forsigtig, blid
Ud og rydde op, lave det sidste
Tvinge den ømme rystekrop
Problemer med at gøre det meste
Slutter med en foto-op.
Fruen kalder, kom og spis
Hun er færdig med sit
I skyggen nydes sodavandsis
Helt færdig og slidt
Kroppen befaler totalt stop
14.00 - Føler ikke jeg er i synk
Tid og kræfter sluppet op
Parkinsons, fandens til ynk