Jeg savner Bjerget
stå på dets stærke skuldre
se ud på Verden
- som den er
ren og beskidt
frodig og gold
rig og fattig
krigerisk og fredelig
ærlig og svigefuld
ren blå himmel og tunge skyer
krystalklare stjerner
og giftige coronaskyer på lur
Jeg savner Bjerget
have klare tanker om
at være fuldkommen sund
at skabe smukke drømme
som kan blive sande
at have modet
glemme mig selv
og hjælpe nogle af dem
som bor i en stenet verden
Men jeg sidder i haven
nyder sol og blæst
eller maler træværk
føler mig nyttig og ansvarlig
mens jeg nyder tanken om
at kunne stoppe indenfor et sekund
og drømme videre
- på sikker afstand
det er vel også min ret
eller?