"vores blege hænder
ryster ikke mere
blikke vil ikke lokke
selv visne blomster
bliver glemt
Jeg ved ikke
hvad jeg skal sige
når jeg ser dig sådan"
nogle morgener vågner jeg
med mindet om en drøm
og foran spejlet
kan jeg i mine øjne se
samme afspejling
af ukendte følelser
som når en påmindelse af dig
overmander mig
med ét er du i mig
trækker vejret dybt
kan ikke tale
må sætte mig en stund
at bære denne sorg
har til tider
gjort mig svag
men aldrig fortabt
jeg har lært at leve alene
men har endnu ikke
lært at leve
uden dig