I mens verden er af lave
og alt det grusomme blomstre mere
end bare for et halvt år siden
samler jeg mig selv op
prøver endnu engang at få et puslespil til at passe.
Så jeg ikke falder fra i små stykker
men kan bevare helheden i kroppen
så ikke hovedet vokser sig så stort og mægtigt
at jeg kun fylder det op
og derved skader
den helhed som også er mig.
Det der driver mig er troen på
at den helhed
der er mig
vil kunne udgøre noget godt
hvis ikke jeg lader tungsindet æde min livskraft.