Du som for Evigt i hjertet bor.
Du som altid var der.
Til dig vil jeg sige:
Undskyld at jeg ikke var en pige.
For det var det du mest ønskede dig men så fik du mig.
Livet igennem glæde, såvel som raseri.
Livet med dig sådan måtte det blive.
Kræften fik dig desværre. Lægerne var så inkompetente som de kunne være.
Maskinerne kunne ikke redde dig: Men du gik dog aldrig din vej!
Du forsøgte livet igennem at forberede os: På at til sidst døden fik dig til trods!
Kære mor jeg savner dig!
Dig som aldrig gik din vej.
Hils nu alle dem vi kender:
Fra mormor til vore andre bedste venner.
Og vær dog ej vemodig.
For en dag er i lige der.
Jeg ved at i venter på mig.
Så jeg ej mere døden frygter for livet har gjort mig sej.
Sejlivet vil nogen måske sige.
Kære mor jeg elsker dig.
Selvom jeg var en anden end du ønskede dig!
Undskyld mor at jeg ikke var en pige.
D