De hævdede at hun var halv sær
Hendes legeme var kendt af alle og enhver
Så ren som en engels lagen
Tændt som bare faén
Når den mageløse er løs
Da det var den søde der gøs
Ikke fordi hun syntes det var sjov
Hun prøvede blot at bryde en tyngdelov
Omk : Jeg tror at jeg hører lyden af dine stiletter i vores opgang
Jeg vil kalde dig kætter, skønt det vil blive vores svanesang
Men natten går på hæld
Jeg ligger her i selskab med mig selv
Væggene bliver tyndere og tyndere
Jeg forestiller mig jer som syndere
Minutter og timer bliver hensat
Hvor, hvor er du i nat
Der gik måneder hvor hun gik i hi
Skjult i sin egen øredøvende klaustrofobi
Resignerende lam
Pludselig kom du frem
Men du var her kun kort
Du var som et veritabelt fort
Hun havde brug for at kommunikere
Men hendes tale var nærmest som at onanere
Min skarpretter, min banemand
Ved du hvad er løgn eller hvad er sand
Greb du brudens buket
Det er ikke lige let
Hvad kunne jeg gøre ved dit savn.
I længden var jeg ikke til megen gavn
Vi prøvede at bygge et nydt Avelon
Men vi kommunikerede som i Babelon