Hvor kan det bare være svært at være særlig sensitiv

i en verden

der er så tæt komprimeret

Jeg kan slet ikke nå at fordøje alt dette

Jeg har sådan brug for at leve indefra og ud

Hvis ikke jeg gør plads til hende indeni, krøller alt i mig sammen

Jeg har så megen brug for tid til at fordøje alle indtrykkene, samle tankerne og bare være

Jeg kan ikke med pres

Alt i mig skriger efter frihed

Balance

Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor vi skal have så travlt

Det er svært at overskue et studie der er normeret til 43 timer om ugen, når jeg rent fysisk kun kan bidrage med det halve

Som om vi lærer mere ved bare at blive fyldt på og på

Hvad med fordøjelsen af alt dette?

Det efterlader mig kun med en følelse af utilstrækkelighed og stress

Jeg bliver vred, frustreret og ked af det

Som om der ikke er plads i verden til mig

Jeg elsker at lære og udvikle mig

Men mit liv har bare så meget, der skal plejes og passes for at jeg kan være veltilpas

Jeg kan ikke tilsidesætte noget eller nogle sider af mig for at passe ind eller være pligtopfyldende. Jeg bliver bare aldeles utilpas.

Hvis ikke jeg tager vare på hende indeni, hele tiden, er det som om, at noget inde i mig dør.

Jeg skal leve på alle områder, hver dag, for at jeg trives.

Det er hårdt arbejde at tilgodese dette

Specielt når jeg samtidig er pligtopfyldende og har det svært med ikke at gøre det, jeg skal.

Jeg har så meget brug for tid til mig selv, til at tænke og reflektere. Som om jeg derved samler puslespillet. Ellers er der kaos og rod i mit system.

Skrive er noget af det bedste, jeg kan gøre for at samle mig selv igen

Da' er det som om, at tingene falder på plads.

For det meste er det en gave at være særlig sensitiv, da livet forekommer meget intenst og levende med både det svære og det lette. Alting værdsætter jeg

Men når livet overvælder mig af for mange indtryk, kan det føles som om, at der slet ikke er plads til mig i livet

Jeg kan føle, at jeg er født ind i en helt forkert tid

Hvad er det, vi har så travlt med at skulle nå?

Alle de krav om at skulle leve op til.. følge med i..

Verden er så aktivitets - og forlystelsessyg.

Mit indre liv er så fyldt op i forvejen.

Jeg kan leve længe på det, der var og det, der er...

Jeg kan slet ikke med al denne proppen på.

For da' er det som om, jeg bliver et kaotisk, tomt hylster hvori intet kan holdes inde, hvori intet kan næres og intet værnes om

Det er en krænkelse af mit liv ikke at give det tid og plads

Enkeltheden er en gave

Jeg må gerne være her

med hende her...