jeg er skabt af stjernestøv;
jorden løber i mine årer;
mit blod gøder blomster,
blade og træer
min mund og mine læber er skabt af de krøniker,
min eksistens har gjort sig;
mine tanker spredes for vindene
som mælkebøttefnug
en varm sensommeraften
mine ar er mine mest dyrebare smykker;
min hud glimter på lige fod med stjernerne,
der pryder den blanke nattehimmel
jeg er uendelig;
hvorfor syntes jeg,
at det var i orden
at fælde
mig selv?